mind addiction

Midt i planerne om at flytte til København indenfor ganske kort tid overraskes jeg. Lynet slår ned i mig. Det sniger sig ind på mig og angriber i mit mest sårbare øjeblik! Jeg er på samme tid umådeligt forvirret og euforisk glad. Hele min krop kribler, så jeg er ved at blive sindsyg.

Jeg har igennem en rum tid følt noget, og som sådan har jeg også altid været tiltrukket af hendes personlighed. Igennem de seneste måneder har jeg sagt til mig, at det bare gik over, og jeg har sågar bildt vennerne ind, at der sgu ikke var noget. Det er der bare, og nu er det ikke til at komme uden om.

Jeg ser uden tvivl mig selv med en fremtid i København, og jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg nok skal finde en sød pige derovre, men det er jo ikke det, jeg lige nu vil. Det er jo ikke hende. Mine følelser og muligheden for at gøre det, jeg i øjeblikket brænder for, er vigtigere end nogle af mine planer - nogensinde. Egentlig er der heller ikke noget, der reelt set umuliggør at få den ønskede fremtid i Aalborg.

Jo mere, jeg forsøger at overbevise mig om, at det er en dårlig idé, desto mere føler jeg. Virkningen er ligefrem omvendt proportional (så fik jeg alligevel et anvendeligt begreb med fra matematiktimerne).

Hvorfor lade være med at forsøge? Det er omtrent også verdens dårligste argument, men jeg forsøger at være rationel og lade ambitionerne styre. Det er virkelig dumt, når der ikke er den fjerneste mulighed for, at et fortsat liv i Aalborg ville udelukke bare en af mine mange drømme (faktisk kunne jeg jo eventuelt realisere én mere - med hende). Det er vel slet ikke så rationelt, når det kommer til stykket.

Gid jeg dog havde forsøgt. Gid jeg turde forsøge. Tusinde afslag er stadig bedre end følelsen af, at der måske var en mulighed, som man bare ikke turde gribe. Jeg kommer desværre til at fortryde det meget, meget længe.

Jeg har en kæmpe følelse af, at det her er enormt dumt, men også virkelig klogt på samme tid. Desværre er alle, der læser dette, nok kun tilbøjelige til at give mig ret i den første betragtning!

Hvor er jeg en kylling. Jeg tør at kommunikere det ud til hele verden, men ikke lige til hende. Hun har faktisk fået det fortalt en gang tidligere, men det var langt fra så konkret, passende eller oprigtigt, som det er nu. Nu er det bare, og nu er det mig, det er upassende for. Jeg vil lægge alt i det, men ikke engang forsøget. Det er svagt.

Tirsdag får jeg studenterhuen på, og derefter forvandles den gradvist fra flot til skrot. Der er knyttet en masse traditioner til studenterhuen, og selvom huen sagtens kunne gemmes som et prisværdigt klenodie på tre års knap så tro tjeneste, så er det langt sjovere, at der knyttes minder, oplevelser og anekdoter til huen.

Jeg har hermed den ære at præsentere mit renskrevne og komplette sæt traditioner: 

STUDENTERHUEREGLEMENTET 

§ 1. Huen må ikke bæres før den sidste eksamen.
Stk. 2. Brud herpå medfører jf. gammel overtro den ulykke, at man aldrig får en hue af pågældende farve på hovedet (uanset om det vil kræve karakteren 00 eller et pludseligt dødsfald).
Stk. 3. Kammeraters huer må ej heller bæres.

§ 2. Klassen største og mindste hoved (for hvert køn) giver en kasse øl.

§ 3. Der skal drikkes øl af huen.

§ 4. Det er god skik, at klassekammerater og venner fra parallelklasserne skriver minimum deres autograf og ofte en hilsen.
Stk. 2. I guldtrykket i midten skrives:
1) karakteren fra den sidste eksamen
2) en besked fra den person, der ønskes en hed fremtid med (autografen er som en blodpagt med Amor). Traditionen siger, at man bliver gift og får børn
Stk. 3. De personer, der betyder mest, skriver under læderremmen, hvor der ligeledes er plads til de frække aftaler.

§ 5.  For hver solopgang, man oplever vågen, må man klippe en trekant i læderkanten (svedremmen).

§ 6. Drikker man en hel kasse øl på et døgn, må man bære en kapsel som kvast (eller klippe en firkant i læderkanten).
Stk. 2. En hel kasse øl er defineret ved 30 øl for drenge og 24 øl for piger.

§ 7. Går man kold må vennerne klippe et hak i skyggen.
Stk. 2. Skal man endvidere til udpumpning efter eskapaderne, så mister man skyggen.
Stk. 3. Har man overskud til at score lægen eller sygeplejersken, så kan man vælge imellem følgende:
1) miste hageremmen (stormremmen)
2) beholde skyggen

§ 8. Scorer man sin lærer, så skal det hvide yderbetræk på huen fjernes.

§ 9. En bølge tegnes i huen ved hvem der:
1) bader nøgen
2) hopper i havnen

§ 10. Scorer man en, som man ikke allerede er eller har været sammen med, så får man klippet en firkant i læderkanten.
Stk. 2. Har man sex (uanset med hvem) med huen på, får man et lyn.

§ 11. Bider to gode venner i skyggen, så fyldes ens liv med:
1) fest og ballade
2) lykke og glædelige stunder

§ 12. Bæres huen i over 24 timer (vel at mærke i vågen tilstand), så må man bære den med skyggen i nakken.

Jeg har stødt på mange forskellige softwarefejl, men nu har jeg fundet topmålet. Mit håb er, at den generelle Windows-software er bare noget bedre testet, end det åbenbart gør sig gældende for 7-kabale.

Min opdagelse som film!

Taylor Hicks, mine damer og herrer! Ingen ringere!

Vores prøveform skal ændres, og vores bedømmelsesform (karakterskalaen) skal også.

En eksamen er aldrig repræsentativ for ens kunnen, idet den behandler et forholdsvis specifikt emne. Hvis man skal have topkarakter, så må man nødvendigvis kunne hele pensum, og derfor skal man selvfølgelig kunne svare på det spurgte. Skal man bare have lidt lavere, så må man dog gerne have enkelte "huller", men det tager prøven ikke hensyn til. Prøven tager heller ikke højde for den elev, der trækker lige netop det emne, som eleven kan svare på. De eneste, der tilgodeses af den pågældende prøveform, er dem i toppen og dem i bunden.

Hvis man kan bedømme flere års undervisning på relativt kort tid, så er det vel også en meget god indikator på, at man intet lærer.

Karakterer er generelt en dårlig opfindelse. En karakter nævner intet om styrker og svagheder, og det er ofte det vigtigste at vide. Hvis man skal arbejde med vækstmodeller indenfor matematikken, så er der meget andet teori, der er af mindre betydning, men karakteren er en helhed. Karakteren grupperer endvidere mennesker i en af ti kategorier, selvom man er meget forskellige. Karakteren er heller ikke repræsentativ for ens viden; netop pga. den nuværende eksamensform.

Jeg klager ikke, da jeg indtil videre har et 10,7-snit på de mundtlige eksaminer. Derfor er systemet dog stadig ikke retfærdigt, og der er grund til at ændre det til en anden model, der tilgodeser alle.

På gymnasielt niveau bruger man endvidere både årskaraktererne og eksamenskaraktererne til beregning af det endelige snit, og det virker ligeledes forkert. Hvis man bedømmer elever på deres engagement i timerne, så bør det vel ikke være nødvendigt med en afsluttende test, der ofte viser helt andre resultateter.

Konkurrence er godt. Det skulle man i hvert fald tro. På trods af dette minder CMS-branchen efterhånden som den onde storebror til brugtvognsforhandlernes allerede blakkede ry.

De fleste danske systemer er rent ud sagt elendige. De er direkte brugerfjendtlige: besværlige at bruge, langsomme, tunge og gammeldags. Innovation er Danmarks styrke, men nyskabelse bygger jo givetvis på det nye. Derfor skal man hyppigt udgive opdateringer, man skal være i beta. De fleste store udbydere har tilsyneladende glemt udviklingen, selvom de med deres vækst har husket at hæve prisniveauet.

Den letteste måde at se, om man bliver snydt, er, hvis udbyderen tilbyder en masse moduler, der koster en masse i anskaffelse, og som ikke rigtigt tilfører produktet noget nyt (hvert modul har typisk sit eget produktnavn og gerne på engelsk). Det virker måske smart med et nyhedsmodul, men hvis et CMS er bygget ordentligt, så er det ikke nødvendigt med et modul til denne opgave. Man skal selv kunne oprette de sidetyper, som man har behov for eller downloade et sæt færdiglavede skabeloner (man bliver virkelig snydt, hvis man også skal købe moduler til aftaler, pressemeddelelser og nyhedsbreve).

Andre klassiske fælder er, hvis producenten ikke tager egen medicin. Det er en god idé at kommunikere via en blog som virksomhed (Framecoders begynder snart), men hvis man benytter et andet system end sit eget til denne opgave, så er systemet formentlig blevet for stort. Udvidelse af funktionalitet må aldrig gøre systemet komplekst, og hvis det alligevel sker, så har man glemt en af læresætningerne for at designe brugervenligt. Læg forøvrigt mærke til, om siderne på det almindelige websted kommer, når man klikker (jeres kunder lægger nemlig mærke til det).

Hvis nogen tvivler på Framecoders' system, så sig til. Det er muligt for alle at få en demonstration - også konkurrenter. Man kommer alligevel aldrig foran, hvis man kun træder i andres fodspor, og en gennemskuelig branche kommer alle til gode.

Min IP-telefoniudbyder, Telsome, har lanceret en ny kampagne, hvor man "kan få BOKSEN gratis". BOKSEN referer tilsyneladende til den hardware, som man skal bruge til IP-telefoni. Jeg har allerede det udstyr, der er nødvendigt (SIP-adapter og en router), men jeg kiggede alligevel nærmere på tilbuddet.

Det står ganske klart, at "lige nu er BOKSEN gratis", så det forventer man selvfølgelig. Man skal dog betale 300 kr. i oprettelse, hvor kun 200 kr. indsættes som taletid, så man kan jo meget nærliggende stille spørgsmålstegn ved, hvor gratis denne enhed er.

Endelig så står der også, at man slet ikke ejer BOKSEN. Det vil altså sige, at den ikke gives gratis, men den stilles til rådighed i begrænset tid. Der er ret stor forskel. Jeg tvivler på, at det er lovligt, og hvorom alting er, så er det i hvert fald amoralsk. BOKSEN er alt andet end gratis (der er forøvrigt også minimumsforbrug).

Telsome tilbyder BOKSEN gratis. Telsome gør det dog på lånt tid og tager tilsyneladende et oprettelsesgebyr på 100 kr. for en handling, der i et ordentligt system er fuldstændig automatiseret. Er det ikke vildledende?

Jeg forstår ikke patriotisme. Det er mig komplet ubegribeligt, hvordan ellers rationelle mennesker f.eks. i forbindelse med verdensmesterskaberne holder med egen nationalitet med den begrundelse, at det er der, man kommer fra. Hvorfor skal man som dansker holde med Danmark, når man ikke har en eneste relation til de pågældende, og hvorfor skulle man, hvis man havde? Jeg holder da selv med Danmark, men jeg forstår ikke, hvordan mennesket kan være så primitivt. Det er jo ikke et godt argument, at man kommer fra det samme sted. Tværtimod er det ret ignorant og snæversynet.

Lokalpatriotisme har uden tvivl sin begrundelse, når man spiller fodbold på serie 5 og bare hygger med gutterne fra lokalområdet. Man kender hinanden, og man holder selvfølgelig med dem, man kender (selvom det argument også er alt andet end rationelt). Jeg står dog også af, når folk isolerer sig så meget i deres lille osteklokke, at de regionale programmer er særligt interessante. Personligt mener jeg, at det er et tydeligt symbol på, at man er sig selv nærmest, og at man for øvrigt er ligeglad med alle andre. Jeg bor pt. i Nordjylland, men jeg vil da langt hellere høre om olieudslip i Birkerød, end om, at man har taget to elever i at ryge hash på Fjerritslev skole.

Et synonym til patriotisme er chauvinisme, og det er måske med rette. Så snart man bruger argumentet, at man har ligheder, kender vedkommende eller tilsvarende, så ryger fornuften. Det bedste valg er altid at begrunde med de egenskaber, som man værdsætter. F.eks. kan man sige ”han er en god fodboldspiller, fordi han er hurtig, scorer mange mål eller lignende” modsat ”han er en god fodboldspiller, fordi han kommer fra …, ligner … eller synes* …”.

*) ’Synes’ relaterer til personens holdninger, og selvom man måske sympatiserer med disse, så gør holdninger sjældent en til en bedre fodboldspiller (nogle få tilfælde undtaget).

Hvis man ikke har saglige argumenter, så mister man muligheden for at diskutere. Man kan godt diskutere, om en teknisk dygtig fodboldspiller er bedre end en veltrænet. Selv de mest velargumenterede mennesker kan bare ikke sagligt diskutere, om en fodboldspiller fra Kolding generelt er bedre end en fra Hamborg. Det siger nemlig ikke det fjerneste om evnerne, og hvordan kommer man så videre?

Det er helt i orden at holde med Danmark, men det ville samtidig være fedt, hvis man faktisk kunne give en begrundelse på det, der adskilte sig fra nationalitetsargumentet. Så ville man lægge op til at kunne diskutere spillet.

Vi (de vestlige lande) har igennem de senere år forsøgt at banke ind i hovedet på hele den arabiske verden, at religion og stat skal adskilles, og at et land ikke skal ledes af religionens værdier. Det er der ingen tvivl om, at vi har ret i, men så burde vi også være gode rollemodeller selv.

Den danske folkekirke er stadfæstet i Grundloven side om side med en lov, der giver os friheden til at vælge egen religion uden at skulle frygte for, at dette valg på nogen måde kommer os selv til skade (§ 71, stk. 1). Det virker selvmodsigende, at man hele 67 punkter højere i Grundloven finder en paragraf, der i sin fulde ordlyd siger:
”Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.”

Har vi ikke netop understreget, at religion ikke er forenelig med de demokratiske idealer? Religionen hylder folk på baggrund af en hierarkisk struktur, der ikke hører hjemme andre steder end et diktatur. Hvordan kan man endvidere påstå, at vi har religionslighed, når alle religioner ikke er ligestillede, og når én specifik religion favoriseres på lovplan?

Det ligger ikke mange på sinde, at vi nok burde privatisere folkekirken og lade den køre selvstændigt. De fleste er dog enige om, at den arabiske verden ikke må benytte islams værdier (og den arabiske kulturarv) i deres demokratisering. Føj for en dobbeltmoral.

Ret så den Grundlov. Der er ingen idé med at have den, hvis vi ikke foretager ændringer, der er nødvendige, i takt med, at samfundet udvikler sig.

Idéen ved – såvel som styrken bag – åbne formater er, at de skal kunne anvendes på tværs af platforme, så man har mulighed for at anvende det samme dokument i forskellige programmer. Fordelen er altså, at man ikke er tvunget til at have den samme software for at arbejde sammen.

Adobe PDF er et af de formater, der i lang tid har været bredt anvendt, da dokumentet (næsten) altid ser ud på samme måde, selvom det åbnes i to forskellige programmer. Formatet er altså smart, da man ikke skal tage hensyn til, om modtageren kører Windows, Linux, OS X eller noget helt fjerde. Man skal bare sørge for at gemme sit dokument i PDF-formatet.

Formatet er tilsyneladende åbent, men nu vil Adobe have PDF-understøttelsen fjernet fra Microsoft Office 2007. Argumentet er, at Microsoft kan udnytte sin monopolstatus på området, og at dette forværrer konkurrencesituationen på markedet.

Hvori består fordelen i åbne formater, hvis de kun er åbne for de små virksomheder? Hvis understøttelsen ikke findes i de produkter, som flest mennesker anvendes, så er det åbne format jo ikke anvendeligt for andre end en minoritet. Åbne formaters succes afhænger direkte af deres implementeringsrate i større systemer.

Problemet er formentlig, at en åben standard ikke kan være åben, hvis den ikke håndhæves af en uvildig organisation, og det er netop ikke tilfældet. Adobe skyder bare sig selv i foden med denne handling, der kun kan medføre, at vi har brug for en erstatning for PDF-formatet.

Mennesket har altid troet. Tidligere var religionen samfundets behov, så de lavere sociale klasser indordnede sig og troede på, at deres liv blev bedre efter døden. Religionen eksisterer dog stadig og er mest synlig som et sæt værdier og normer – en livsanskuelse.

Sokrates sagde engang, at "the only true wisdom is in knowing you know nothing", og det er evig sandt. Derfor mener jeg også, at ateismen afliver sig selv, når man ser ud fra den paradoksale betragtning, at man mener, at religionen kan afkræftes ved hjælp af videnskaben. At mennesket ikke kan dokumentere det, udelukker det ikke – tværtimod.

Der findes intet menneske, der med den eksisterende teknologi kan eftervise, at Gud findes. Når det er sagt så findes der dog heller intet menneske, der med den samme teknologi kan modbevise det. Hvis man tror på videnskaben, så burde man vide, at vi intet ved og ikke kategorisk fornægte, at universet indeholder mere, end vi ved i dag. Man har altid troet på noget, indtil man vidste bedre, men det har aldrig været et argument i sig selv.

Ovenstående bekræfter også mit personlige udsagn, at ateisme er en tro. Da vi hverken er i stand til at bekræfte det ene eller det andet, så kan man ikke med reference til videnskaben afvise det. Videnskaben forholder sig objektivt til alle muligheder, indtil det er muligt at dokumentere teoretisk. Hvis man ikke tror, at der findes mere, så er det en personlig tro og intet andet.

Selv tror jeg ikke på Gud i den traditionelle, bibelske forstand, men i stedet som panteismen. Det er måske også derfor, at buddhismen i høj grad appellerer til mig, da den i høj grad er en livsstil. F.eks. er karma jo reelt bare den ældste betegnelse for, at man skal behandle andre mennesker, som man selv ønsker at blive det.

Hvis man taler om statsejede selskaber, så kommer man næppe uden om DSB, den største aktør indenfor den offentlige transport i Danmark. Det er formentlig også den danske servicevirksomhed, som flest danskere har en holdning til (foruden post- og skattevæsnet).

DSB kunne dog være langt bedre på indtil flere områder, selvom de overordnet gør det godt, hvis man altså ikke hænger sig i petitesser som forsinkelser på ganske få afgange.

Forbedringsforslag:

• Billetkontrollen er et nødvendigt onde, men teknologien muliggør potentielt set, at man tager nye metoder i brud. Det ville være smart, hvis man i fremtiden blev identificeret med hjælp af en chip, så man kunne sove allerede fra man steg på toget. Det ville samtidig kunne medføre, at man slap for at købe billetter, hvilket også er et problem pga. svigtende automater.
• De fleste DSB-rejsende oplever undertiden plads- og materielproblemer. Det forekommer hyppigst fredag og søndag og de voldsomste problemer opstår omkring højtiderne. DSB burde have en serviceordning, der påbød dem at refundere billetter til stående passagerer, da dette ville tvinge dem til at anskaffe sig materiel nok til den rutinemæssige drift (det er trods alt ikke kun julen, der er et problem, så situationen bør forbedres til fordel for kunderne – såvel som staben).
• Det er i dag muligt at rejse med særligt tilbud, hvis man er i besiddelse af et DSB WildCard. Rabatten forekommer dog først på tværs af amt, og derfor forekommer det også, at man på en længere rejse kan slippe billigere end en kortere. Det er selvfølgelig ligegyldigt i praksis, når man er klar over det, men priserne burde harmoniseres på de berørte strækninger, så man uden denne viden også får glæde af besparelsen.

Hvis nogle på direktionsgangen i DSB vælger at anvende mine forslag, så ser jeg mig tilfreds med selve implementeringen, selvom jeg også værdsætter fri juice på alle serviceniveauer.

Det er svært at argumentere. Det virker i hvert fald sådan, når man begiver sig rundt på Internettet som deltager i forskellige debatfora, men argumentet holder i vid udstrækning også stik i den omgivende verden.

Et af de gængse problemer med argumentation er, at man aldrig må slå sig til tåls med personlige præferencer. Når man argumenterer, så skal der være substans, perspektivering, overblik, indblik foruden evnen til at sætte egne værdier og egne normer til side, så der opstår et sagligt og konstruktivt forhold for diskussionens udvikling.

Et klogt spørgsmål ville lyde, om det er muligt for noget menneske at argumentere uden et subjektivt holdepunkt. Det er selvsagt en umulighed, da intet menneske kan være objektivt, men man kan sagtens have en holdning og respektere sameksistensen med andre holdninger (alt andet er arrogance og ignorance).

Det er vigtigt at have principper, men det er endnu vigtigere at være i stand til at indgå kompromiser. Jeg forudsætter, at det er en nødvendighed, hvis man skal kunne fungere i en større helhed. Værdier, normer og principper er udmærkede udgangspunkter, men et udgangspunkt og et endepunkt er – med rette – aldrig (sjældent) det samme.

Hvis nogen tvivler på, at værdier ikke er saglige i en debat, så tænk på religionsdebatten. Det er en umulighed at debattere religion, der netop bygger på førnævne, i forhold til et objektivt ståsted.

Der er dog mange andre fælder gemt i selve argumentationen. Man kan henvise til eksperter igennem citation, man kan henvise til det almenkendte, man kan argumentere irrationelt og man kan tilsvine modparten. De gode argumenter er faktuelt korrekte, og de allerbedste udelukker ikke muligheden for at kunne modargumentere (det er trods alt kommunikationens eksistensgrundlag).

Nu er det på tide, at menneskeheden lærer at spille 7-kabale ordentligt, så derfor vil jeg bidrage med nogle gode råd til, hvordan man forbedrer sit spil og vinder langt oftere.

Først og fremmest vil jeg dog godt forfægte, at spillet skal tages seriøst. Det er kedeligt at spille, hvis man kun vender kort fra bunken enkeltvis. Hvis man gør det, så kan man vinde næsten hvert eneste spil, og så forsvinder den udfordring, der er rigtigt underholdende.

Når det er sagt, så lovede jeg dog et par tips og tricks:

• Det dummeste, man kan gøre, er at lægge alle kort ned, når der er en chance for det. Hvis der f.eks. ligger en hjerter tre oven på et uvendt kort, så skal man ikke nødvendigvis lægge klør to ned fra bunken. Det er smartere at lade være, da man så har mulighed for at smide treeren på plads i sætstakken.
• Når der ligger to ens tal i samme kulør, så flyt altid det kort, hvor der er flest uvendte kort under. Der er et begrænset antal konger i spillet, så det gælder ikke om at have så mange tomme pladser, som muligt. Det gælder i stedet om at få så mange forskellige kort i spil, så man har disse at flytte med.