mind addiction

Jeg er i forbindelse med mit studie ganske ofte blevet spurgt om, hvordan niveauet er, og derudover har jeg selvfølgelig selv både svaret og fortalt om dette famøse niveau.

Niveauet er bare ikke interessant i denne sammenhæng, og det har jeg måske været lidt langsom til at opfatte. Egentlig så er niveauet en af de mindst relevante ting i forhold til studiet. En vurdering af niveauet kan selvsagt aldrig være objektiv, da den altid tager udgangspunkt i ens egne kompetencer, og det er det faktum, der gør niveauet irrelevant.

Det afhænger i høj grad også af, hvad målet er. Viden er andet og meget mere end et højt fagligt niveau, og nogle ting er måske endda svære at opnå, hvis niveauet er for højt (ligesom det medfører mange andre ulemper).

Processen er interessant, men vigtigst er resultatet. Om det er et højt niveau er fuldkommen ligegyldigt, hvis uddannelsen bare ruster alle til at kunne løse de samme problemstillinger. Niveauet er interessant, hvis man taler om, at uddannelsen stiller folk ringere end tidligere, men i andre sammenhænge er andre forhold langt vigtigere.

Vi er ret unikke i Danmark. Mange af de øvrige europæiske lande bruger nemlig synkronisering af udenlandske film, og vi ser dem oftest selv på originalsproget. Så vi er bedre - eller hvad?

Egentlig er det jo et ret subjektivt udgangspunkt, hvis man som dansker tillader sig at kritisere vores tyske naboer for at have oversat bl.a. film. De fleste danskere er nemlig utroligt handicappede, hvis de ser en engelsk film uden undertekster. Hvori er forskellen så? Er der overhovedet en forskel, når vi bare bruger det ene hjælpemiddel fremfor det andet? Nej, det er der bestemt ikke. Det handler altsammen om bekvemmelighed, og på det punkt er vi helt sammenlignelige med alle vore naboer.

For år tilbage var Robinson underholdende, men udover at konceptet i dag er slidt, så kæmper produktionsselskabet STRIX åbenbart også om at finde ud af, hvordan man kan få vesterlændinge til at fremstå værst muligt.

Jeg forarges over, at man sender mennesker fra et så velstillet land som vores ud for at bytte og snyde sig til ting i en fattig malaysisk landsby. Det er virkelig en uansvarlig moral, der lægges for dagen, hvis man mener, at det er fair at tage fra dem, der har mindst, for at os, der har mest, kan se "godt" fjernsyn.