mind addiction

Det er tid for nytårsforsætter - eller tid til at indse, at nytårsforsætter ikke har nogen relevans. Hvis man ikke kan tage sig sammen resten af året, hvad skulle det så hjælpe at vente? Hvis man f.eks. ryger, så bør incitamentet for at stoppe være større og andet, end at vi går ind i et nyt år. Derudover er det jo blot endnu et nederlag, hvis man i nytårets hellige navn påtager sig et løfte, som man (heller) ikke indfrier.

Jeg vil nu afslutte årets julekalender, der satte nye grænser for min udtryksmæssige produktivitet.

Selvom det endnu ikke er tid til nytårsforsætter, og selvom jeg endnu ikke har skrevet det indlæg færdigt om, hvorfor nytårsforsætter ikke virker, så vil jeg godt garantere, at jeg det næste år fortsat vil skrive en masse ting, og at jeg løbende vil arbejde på at forbedre både udtryksform og indhold. Om det er en gave eller en straf må være op til dig at vurdere!

Alle læsere - nuværende som fremtidige - og alle jeres kære ønskes en glædelig kapitalistisk festdagjul og et rigtig godt nytår

Findes der præster, der kommunikerer på en direkte og åben måde med deres "kunder"? Det kunne være ret interessant med sådanne religiøse weblogs, fordi det ville muliggøre en gensidig kommunikation og åben debat. Kontakt med menigheden er vel noget, de fleste præster forsøger at opnå, og her er bloggen vel et bedre medie end prædikestolen.

Det er sjovt, som kirken kan mestre fulde huse, når det som i dag er juleaften. Det fortæller på mest elegante vis hvor troende, vi er. Det er også sjovt, som folk med grædende spædbørn ikke kan forstå, at de generer alle andre.

Idéen med folkets kirke er en folkelig appel. Hvorfor i alverden skal salmer så synes så højt, at ingen kan være med i et fornuftigt toneleje? Paradoksalt! Derudover generer det mig frygteligt, når folk tror, at de kan teksten. Den sidste brok på en ellers udemærket dag må nødvendigvis reflektere over, hvorfor "lagdes" i salmen "Et barn er født i Bethlehem" skal udtales med både u- og v-lyd.. Jeg mangler svar!

Juleslik, juleøl, julemusik og glögg (et grimt ord til at beskrive en hæslig drik - varm rødvin med müsli) - fire helt igennem forfærdelige ting, som de fleste alligevel holder af, fordi de knytter sig til julen. I mine øjne er produkterne ret dårlige, og det konkluderer producenterne også selv. Jeg mener, at hvis produkternes kvalitet var indiskutabel, så ville der ikke være noget rationelt argument for kun at sælge det i en af årets tolv måneder. Det ville i hvert fald være tåbeligt rent afsætningsmæssigt.

Selve julen handler egentlig om noget helt andet. Den handler om at give og om at værdsætte ting, der måske glemmes i hverdagen. Den handler også i høj grad om, at vi tænker på de svage, og det er en meget nobel tanke (og burde i øvrigt præge os resten af året). Er det derfor, at vi i højere grad stilles tilfreds med en ringe kvalitet - blot pga. plattenslagerens juleprædikat? Vi må stramme op og sætte højere krav til julens produkter! Der er ingen grund til at drikke halvdårlig øl hvert eneste år blot pga. årstiden.

Revisoren er fundet. Advokaten er fundet. Banken er fundet. Kontoret er fundet.

Alt i alt, så er virksomheden på vej - den rette vej endda. Vi venter nu blot på den sidste sparring, de sidste korrekturgange med alle de juridiske dokumenter og så den endelige oprettelse hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det er en oprivende og skræmmende virkelighed på en gang. Jeg tvivler ikke på, at konceptet holder, men det har jeg også lovet alle andre. Der er nu ikke andre problemer (dvs. udfordringer) end de, vi selv skal tage os af løbende, og det ansvar passer mig udemærket.

Jeg glæder mig som et lille barn til alle de ting, som fremtiden unægteligt vil byde på, men også til, at jeg får tid til at realisere alle mine andre idéer.

Man kan mene mange ting om Kinas regering, men nu tager de et skridt i den rigtige retning. Kina pålægger nemlig producenter af mobiltelefoner til at bruge en åben standard, der endda gør brug af USB.

Med markedsøkonomien i tankerne kan man let hævde, at der ikke skal foretages et sådan indgreb, men i realiteten øger det blot konkurrencen, at man benytter standarder (hvilket naturligvis også gør det sværere for virksomheder at overleve, hvis de ikke på andre måder differentierer sig fra konkurrenterne). Skræmmende er det, at man skal til et land med semidiktatur for overhovedet at kunne regulere konkurrencen.

Det kunne være interessant, hvis producenterne for at skabe synergier vælger at bruge standarden på flere markeder. Jeg er i hvert fald tilhænger af, at man i langt større udstrækning bruger åbne standarder, fordi det tvinger produkterne til at udmærke sig på andre måder end at fastlåse med teknologier. Opladere er måske ikke det store problem, men det er ubetinget en god idé alligevel.

For at gøre handlen lettere i december, indfører vi nu følgende regler:

• Man skal vide, hvad man vil købe, inden man tager i butikkerne
• Man må ikke samtale med (eller søge råd hos) ekspedienter, hvis der er andre mennesker i butikken
• Man må kun betale på beløbet og med kort
• Man skal vente til specifikke tidsrum (f.eks. 22.59-23.01), hvis man ønsker indpakning

Hvordan kan det tage godt 3 måneder at udsende et sygesikringsbevis? Få nu lige styr på jordbærhjelmen og kom ind i kampen!

TV2 News byder på nyheder 20 minutter før alle de andre og nyheder fra flere vinkler. Her tales vel at mærke om kameravinkler og på ingen måde differentierede synspunkter/-vinkler. Ungdomshuset tjener pt. det ene formål, at TV2 rent faktisk har en mulighed for at anvende helikopteren i deres dækning.

Idéen er interessant. Fornyelse er nødvendigt og TV2 kan sikkert få en masse ud af kanalen, når de løbende evaluerer forbedringspotentialet. Egentlig er det også en ganske fornuftig start, at man f.eks. ønsker opmærksomme danskeres bidrag via mobilen. Det tyder på en erkendelse af, at der kræves interaktion for at kunne skabe en nyhedskanal med konsekvent dækning af alle begivenheder.

Desværre har kanalen lige nu sin største berettigelse i de forskudte tidspunkter, og her er internettet en alvorlig konkurrent. Jeg tænder for TV2 News, fordi jeg ikke er hjemme til at se de andre udsendelser, og i mindre grad, fordi meget irrelevant navlepilleri er sorteret fra. I mine øjne er katastrofer de eneste ting, der virkelig er interessant at dække direkte. Hvis en minister får en næse, så vil jeg hellere se et sammendrag med modreaktioner et par timer senere.

Hvis TV2 News udsendte en podcast hver time og lavede flere kommunikationskanaler til at distribuere det samme indhold, så ville det blive rigtig interessant. Mediet sætter i dag begrænsninger, hvor teknologien gør det meste mulighed. Lad brugeren tage valget, hvordan nyheder leveres, så er konceptet nyskabende og bæredygtigt - også fremover.

Ungdomshuset bliver ved med at agere stik imod alle love samtidig med, at de forventer at blive taget seriøst. De forstår ikke, at et købstilbud ikke er det samme som hverken et påbud eller et påkrav. De forstår ikke, at man i en demonstration handler fornuftigt og sætter ansigt på ens holdninger. De forstår ikke, at det bliver svært at finde et alternativt værested med den opførsel, de ligger for dagen. De forstår egentlig bare ikke, at de ikke er verdens navle, og at de fleste andre er uenige.

Det er ikke politiet eller politikerne, der vil have huset ryddet. Det er loven og befolkning (mindst 80 % i alle de undersøgelser/meningsmålinger, der hidtil er foretaget).

Hvem står for produktion af "Ryd Ungdomshuset"-klistermærkerne, -trøjerne og alt det andet obligatoriske reklamelir (f.eks. t-shirts med teksten "Politivold er okay på Jagtvej")? Vi kan også gennemføre rydningen meget hurtigere og få bulldozeren fra Vridsløselille-flugten i 1995 til at jævne Ungdomshuset - samt indhold - med jorden.

Dolph, John Smith og Chuck Norris kunne hurtigt få styr på idioterne (og nu glemte jeg helt den kære og blide George Bush, men mon ikke snart, at han selv reagerer på tumulten).

MitKBH, der i øvrigt er en glimrende idé, byder på en rammende beskrivelse af Nørrebro Bycenter. Bedre og mere præcis end hvad flere journalister nogensinde ville være i stand til.

De fleste af os kender det at modtage beskeder, hvor der refereres til andre, så budskabet virker troværdigt.

Tilsyneladende har denne refleks dog i mange tilfælde slået fra til fordel for stiltiende accept af, at hvis der nævnes et medie, så er det nok et uomtvisteligt faktum. Medier er jo vor tids største autoriteter. Hvorfor forsvandt kritikken? Vi har i højere grad end nogensinde behov for at være kritiske, fordi informationsmængden i alle sammenhænge er så stor, at det er nødvendigt at vælge og forholde sig til de indtryk, man bombarderes af.

Alligevel tror vi på reklamer, SMS-beskeder og tilfældige avisledere (og undertiden også blogindlæg(!)). I den senere tid har jeg modtaget en del beskeder, hvor man frarådes med at sende til bestemte danske mobilnumre, fordi det åbenbart vil koste tusindvis af kroner. Beskederne sluttes alle af med "det har de sagt i P3", og selvom det ville være en god service, så tvivler jeg på, at P3 ugentligt skulle udsende advarsler imod overtaksterende mobilnumre tilhørende ganske almindelige privatkunder. Mon ikke der i stedet er tale om sure ex-kærester, drengestrenger eller noget lignende? Præcis det samme gør sig gældende, når vi ukritisk sender e-mails videre, fordi Microsoft selvfølgelig vil nedlægge alle Hotmail-adresser. Og selvfølgelig får man da en gratis mobiltelefon, hvis man bare sender en e-mail til Nokia og 10 venner.

Slå hjernen til! Det er krævet..

Vi bor i Danmark (dagens skarpsindige bemærkning!), og selvom velfærden kunne forbedres, så har vi velfærd for alle.

Hvis man vælger at gå på gaden, så er det en beslutning, man selv har truffet. Der er et ganske stort socialt sikkerhedsnet, hvor kommunen er tvunget til at tilbyde aktivering, skaffe en ordentlig bolig og mange andre ting, der forhindrer tilstande fra resten af Europa – og den øvrige verden for den sags skyld.

Alligevel har vi en bunke tiggere, der går rundt, og hvad værre er, så er der selvfølgelig også mennesker, der giver dem penge. Det er selvfølgelig ikke af noget ondt hjerte, men hvis man vil hjælpe vedkommende, så er måden ikke at betale til et måltid. Nu kunne jeg sige noget om at give en fisk kontra at lære en at fiske, men pointen er vist allerede tydelig.

Mit højdepunkt nåede jeg vist, da jeg inde i byen så en tigger sidde med hættetrøje og forsøge at skjule den mobiltelefon, han talte i. Vi har det vist meget godt, har vi ikke?

Jeg erkender, at man kan tage folk på gulvet. Det må selvfølgelig ikke ske, men jeg er stadig overbevist om, at man ikke kan falde helt igennem sikkerhedsnettet, hvis man selv har et brændende ønske om at skabe en tilværelse. Viljen er bare essentiel for succes.

På trods af teknologiens rivende udvikling, så tøver TDC ikke med at kalde 160 kbps for hurtigt internet, selvom det kun er 25 % hurtigere end den langsommeste hastighed, ADSL blev introduceret med for en del år tilbage. Den "hurtige" forbindelse er for langsom til tv, ordentlig netradio, telefoni og meget andet. Desværre er hastigheden ved de langsomme forbindelser ikke nær så interessant - og skræmmende - som faktureringen.

Prismæssigt tilbyder de internettets pendant til kaviar, men det eneste, man får, er emballagen! 

TDC (og også StofaNet) tager ved nogle af deres abonnementer omkring 1 kr. pr. MB. Jeg - og alle andre - kan let få trafik ned til 1 kr., men det for 1.000 gange så meget. Udbyderne har formentlig nogle endnu bedre muligheder, men den høje avance er nu ikke det mest komiske med prisen. Det bliver værre!

Piratkopiering er (tilsyneladende) et stort problem. Det har TDC og StofaNet i begrænset omfang (TDC takserer utroligt nok ikke ågerpriser i al uendelighed) fundet løsningen på. Til 1 kr. pr. MB vil det koste godt 4.500 kr. at hente en film i dvd-format. Det er 20 gange mere end prisen på dvd'er. Hvis man alligevel vælger at bryde ophavsretsloven, så bør udbyderen yde den service at betale rettighedshaverne - for at fastholde kunderne. At købe musik via internettet bliver endnu mere uinteressant.

De skal dog have den ros, at tjenesternes begrænsede hastighed ikke tillader, at man ruinerer sig selv fuldkommen. Det er de simpelthen for langsomme til. Derimod ville min linje på 4 Mbps kunne koste mig 1.800 kr. i trafik - i timen vel at mærke!

E-pusher Martin Thorborg, der ellers på mange områder fortjener respekt, har på iværksætterdebatten Amino indført et tiltag, hvor man åbenbart kan betale sig til tavshed. Markedsøkonomien bruges jo også i alle henseender, så det er vel bare et spørgsmål om tid, inden udbud og efterspørgsel regulerer rettigheder og privilegier. Et sådan websted findes faktisk, men jeg har altid set det som en hån og bestemt ikke som et foregangsbillede.

Helt så firkantet forholder det sig naturligvis ikke, men det er alligevel foruroligende, at man kan betale sig ud af ting, man har sagt, og som man stadig er fuldt ud ansvarlig for. Ansvaret ophører jo ikke, fordi den blotte repræsentation skjules eller fjernes - tværtimod; det vedkender blot et reelt problem, hvor der er grundlag for en sag.

Jeg forstår godt Martins handling, og der er naturligvis intet ondt bag den (blot et ønske om en mindre byrde). Grundlæggende er jeg bare uenig i, at han bærer ansvaret for brugernes ytringer; hvis han ikke gør det, så er han heller ikke forpligtet til at fjerne noget som helst, og hvis han gør, så er han ikke bemyndiget til at kræve gebyr for at fjerne det.

I relation hertil mener jeg, at man bør hænge samtlige debattører ud, der ønsker at få fjernet deres indhold. Det er på ingen måde ulovligt og får måske folk til at tænke sig om inden, de ønsker ting fjernet, og måske endnu bedre – inden indlægget skrives.

Der er nogen, der kan. Ifølge ErhvervsBladet har Dynamicweb fundet på, at de i fremtiden skal lytte til deres partnere (dvs. deres direkte kunder) og udnytte deres ressourcer. Inden vi reformerer al afsætningsteori og -viden til at harmonere med Dynamicwebs opdagelser, så bør vi måske overveje, om kunden ikke har været i centrum i mange år - bare ikke hos Dynamicweb (forstås det).

Det er selvfølgelig en interessant beslutning markedsføringsmæssigt, at Dynamicweb nu promoverer sig som kundevendte og med fokus på kundernes ønsker. I virkeligheden forholder det sig nok nærmere sådan, at Dynamicweb burde undskylde for ikke at have taget disse hensyn hidtil. Det allermest foruroligende er formentlig, at Dynamicweb har kunne overleve - og godt endda - på den håbløst forældede ledelsesstil. På trods heraf skal der dog alligevel lyde et held og lykke med den gode øjenåbner.

I morgen er det tid til endnu en julefrokost; jeg tager til Aalborg og fester igennem med min "gamle" klasse. Det bliver fedt!

Copy-Dan fortsætter ivrigt med at lægge afgifter på medier, der efter deres udsagn kan bruges til piratkopiering. Denne påstand har de selvfølgelig helt og holdent ret i, men målet retfærdiger ikke midlet. I stedet for at ramme de, der rent faktisk bryder loven, så skal vi alle sammen betale, fordi nogle gør. Det kunne da være rart med en statslig instans, der sikrer min fremtidige indtjening, men det er vist både blåøjet og håbløst. Det samme er loven. Kollektiv afstraffelse virker ikke, og i mine øjne er det med til at legitimere den ophavsretsstridige kopiering, fordi folk, der ellers overholder loven, alligevel betaler, som hvis de ikke gjorde det.

Jeg er bestemt ikke så smålig, at beløbet bekymrer mig. Jeg er bare principielt imod, at jeg skal betale for, fordi andre kan bryde loven (eller omvendt).

Underligt bliver det, når regeringen samtidig lover skattestop, men alligevel iværksætter nye afgifter. En afgift er måske ikke en direkte skat, men et skattestop ville jo også være overflødigt, hvis man i stedet satte momsen op til 70 %. Tingene skal harmonere og balancere, og det gør de ikke. Navnligt er det komisk, at vi vil være førende it-nation, men at vi plastrer medier til med afgifter, fordi de reelt set kan anvendes "forkert". Når jeg skal købe nye køkkenknive skal jeg vel berede mig på at betale det dobbelte, så ofre for knivdrabte kan få erstatning igennem meromsætningen.

Interessant kunne det være, hvis man kunne sælge USB-nøgler fyldt med data uden afgiften. Jeg tror faktisk, at det er muligt, fordi 'blank-båndsordningen' netop blev indført for at forhindre køb af tomme medier, hvor beskyttet materiale siden blev kopieret over på. I så fald virker loven endnu mere tåbelig, fordi den netop ikke imødekommer den teknologiske udvikling, hvor man let kan overskrive indholdet.

En kombination imellem et modtaget gavekort og nogle alvorlige huller i dvd-samlingen har medført en række bestillinger. Derfor venter jeg nu spændt på modtagelse af følgende:

• Sin City (Recut & Extended)
• Sideways
• Ray (Limited Edition)
• Fight Club (2DVD Edition) Digipack
• Memento (Limited Edition)

Det bliver en rigtig, rigtig god måned, når de modtages!

Anden er gud. Om man er ateist eller troende er fuldstændig underordnet, for når man har set Anders Matthesens show "Anden paa coke?" er der ingen tvivl. Anden har uden tvivl evnerne til at skabe noget stort, og det er præcis, hvad han har gjort.

Omgivelserne og formatet er ikke bare nyskabende, men det er også en genial kulisse til et show, der fortæller om Anden uden egentlig at gøre det.

Der er stor forskel på både indhold og stil fra dette og til tidligere show, men det er præcis det fascinerende og fængende ved Anden. "Jeg keder mig, når jeg laver ting, som jeg har lavet før" er ikke bare sigende for, at man hver gang oplever noget nyt og spændende, men det er også et mantra, som de fleste burde efterleve.

Jeg kan uden tvivl anbefale, at man køber mindst et par dvd'er. Det er mere end pengene værd, og jeg overvejer i skrivende stund at veksle alt, jeg ejer, til dvd'er, da jeg på denne måde uden tvivl opnår en kæmpe værdiforøgelse i mine aktiver.

****** 

Liberalismen hylder en begrænset stat, og hvorvidt det er godt skal dette indlæg ikke handle om (helt). En af de uomtvistelige konsekvenser er dog, at det vil være nødvendigt med privat forsikring for at imødekomme brugerbetaling ved sygdom, uddannelse og alt muligt andet.

Problemet med modellen er, at et forsikringsselskab er afhængig af økonomiske interesser, og det skaber en masse interessekonflikter, der ikke på samme måde eksisterer i en stat, hvor opgaven dog også er at servicere investorerne, men hvor investorerne (befolkningen) samtidig udgør hele målgruppen. Liberalismens markedsøkonomi vil gøre det essentielt at konkurrere med andre forsikringsselskaber, og det skaber ikke nødvendigvis et bedre produkt. I modsætning er det netop statens interesse at have den bedste kvalitet til den bedste pris, fordi staten står for både indtægter og udgifter.

Det mest fremtrædende forhold ved private forsikringer er, at vi alle vil stå forskelligt. Hvis det er en hel faggruppe, så vil det ikke udgøre et problem, fordi markedsøkonomien så vil regulere lønniveauet. Fødes man ind i en familie med dårlige gener, så er man væsentligt dårligere stillet, da det ofte fordrer en højere præmie. Det er i mine øjne en ret alvorlig faldgruppe, fordi vi på den måde ikke fødes lige. Selvfølgelig vil alle kunne forsikre sig (det sikrer markedsøkonomien jo også), men nogle på uretfærdige vilkår og med en dårligere behandling, hvis uheldet er ude. Er det virkelig det bedste, vi kan præstere?

Nu har jeg snart boet i København nogle måneder, så det er vel på tide med en anmeldelse af et eller andet, som området byder på. Får du en dag lyst til en rigtig god sandwich, så tag forbi Italiano Food på Strandvejen i Hellerup. Stedet synes ikke af meget, og forventningerne justeres langt ned, men de gøres så sandelig til skamme - meget endda! Når tænderne sættes i en grillet panino med oksefilet og bacon (svinekam er også et godt valg, når bare bacon er fast krydderi), så glemmer man let alle andre middelmådige sandwiches. Prisen er 70 kroner, og det er ganske fair for både mængde og smag. De har i øvrigt ikke åbent om søndagen (og her taler jeg af bitter erfaring).

******

Jeg har åbenbart brændt en tøs af, som jeg end ikke har mødt eller talt med. Det er da lidt af en præstation. Nu kan det kun gå op ad (dvs. op ad bakke)..

Forleden var jeg fanget i en debat om håndteringen af en kendt russisk internethandel for MP3'ere. Selvom jeg er uenig i, at man uden en reel kendelse skal blokere den, så mener jeg, at man bør, hvis en kendelse foreligger, ligesom jeg mener, at udbyderne er i deres gode ret til det (også selvom jeg ikke ser nogen grund til det, fordi de ikke bør kunne dømmes for brugernes handlinger).

Jeg vil godt starte med at indlede, at en blokering i givet fald kun bør begrænse adgangen til det ulovlige materiale og ikke til hele serveren. I så fald ville der være tale om censur.

Diskussionen udviklede sig dog til, at jeg som den eneste mener, at man bør blokere, hvis siden kendes ulovlig. Argumentet var, at folk skal have lov(!) til at bryde loven. Jeg er af en anden holdning! Jeg mener, at loven ikke alene er et redskab til strafudmåling, men at den også skal have en præventiv og opdragende effekt, så vi kan undgå kriminalitet. Jeg ser intet galt i, at folk i vid udstrækning tvinges til at overholde den. Loven er jo netop vores laveste fællesnævner, og man skal jo ikke overholde loven for egen skyld, men i større grad for andres.

Man skal naturligvis ikke forstå det sådan, at en gerningsmand kan frasige sig ansvaret, hvis samfundet ikke har forhindret vedkommendes mulighed for at bryde loven. Jeg ved godt, at det især er vedkommendes ansvar, men pointen er også, at man i vid udstrækning skal tænke på offeret. Hvis man på nogen måde kunne forhindre voldtægt (her taler jeg om selve handlingen), så ville det da være helt oplagt at gøre - ikke?

Folk, der i nogle tilfælde, tager forbehold for, at de udtaler sig på egne vegne, må forventes i alle andre henseender at udtale sig på andres (vælg selv om det er deres chef eller kæreste afhængigt af situationen).

Fra tid til anden hører jeg forslag til forretningsidéer, som ophavsmanden tilsyneladende tror på, men som vedkommende ikke har evner til at realisere. Det er en ganske fair problemstilling, men en af de gængse løsninger generer mig en smule.

Mange iværksættere, der mangler disse evner, vælger nemlig at søge arbejdskraft, og det er som udgangspunkt også fint nok. Problemet er bare, at det sjældent er unikke idéer, og når det kombineres med, at det alene er den, der søges, der skal skyde arbejdskraft ind, så er betalingen alt for lav. Jeg ville aldrig tage mig til takke med 20 % af en ret generel idé, hvis det kun var mit arbejde, der ville få projektet til at lykkes. I så fald er det jo netop også kun mig, der har noget at tage - og sølle 20 % af en indtjening er ikke meget for at bære den fulde risiko (det synes jeg i hvert fald ikke).

Hvad, der undrer mig, er, at man som iværksætter bør tro på egen idé og dyrke den udi det ekstreme. Hvis man er sikker på at have et godt koncept, hvorfor så involvere andre? Jeg mener bestemt ikke, at der er noget galt med sparringspartnere, men jeg oplever alt for tit, at man netop søger andre for at skjule sin egen usikkerhed i forhold til projektets eventuelle succes. Hvis idéen bare er idéen, så bør mulighederne for at realisere den også være åbenlyse. For hvis man ikke selv tror på sin egen idé, hvad i alverden skulle så få andre til at gøre det?

Hvilket mål viser optimal ligestilling? Man hører ofte, at mænd sidder på 75 % af alle lederjobs, men udtryk for en sådan andel har i teorien intet med ligestilling at gøre. Det kan det have i praksis, men i vores samfund har det typisk helt andre forklaringer end favorisering.

Hvis vi antager, at ligestillingskampen er overflødigt (hvilket jeg mener), så vælger man den person, der er bedst kvalificeret til jobbet. Det kan sagtens være, at den nuværende fordeling i lederstillinger er retfærdig, fordi den tager udgangspunkt i kompetencer og ikke i køn - det modsatte kunne lige så let være tilfældet. Håndværksjob har også en overvægt af mænd, ligesom forsvaret har det. Kvinder har overvægt i langt de fleste job med mennesker, men ingen af førnævnte synes at præge debatten. Er den generelle reference til lederstillinger blot slet misundelse?

Man kan også argumentere for, at lederstillinger i langt mindre grad ansøges af kvinder, og det fordrer jo også en skævhed, selvom det heller ikke siger noget om ligestillingen (man er nødt til at gøre en indsats, hvis man vil ændre situationen). Derudover forventer jeg, at der blandt mit køn er større ønske om netop denne fremtid.

Det sværeste ved ligningen er nok, at der er alt for mange faktorer til, at det er muligt at give en entydig løsning. Når det kan være så mange forskellige grunde, så bør man vælge at betragte ligestillingsspørgsmålet som overflødigt, fordi det blot er en i blandt mange mulige årsager.

Regeringen er glade for nedskæringer, så skattestoppet kan financieres; det kan der ikke herske stor tvivl om. Jeg er dog personligt i tvivl om, hvorfor nedskæringerne sker i den rækkefølge, de gør.

Min holdning er måske præget af, at jeg er alt andet end liberal, men som udgangspunkt kan jeg godt lide, at man sætter mennesker før alt andet. Jeg kan sagtens acceptere, at andre vil have en mindre stat, men det undrer mig altid, at man starter med at skære ned på områder, som vi alle har brug for. Uddannelse og sundhedsvæsen er unægteligt to størrelser, der er livsessentielle, men ofte er de genstand for sparerunder.

Hvis staten skal være mindre, hvorfor så ikke starte med at skære alle de forskellige "goder" væk. DR ser jeg ingen grund til at have blandet ind i staten (og nej, DR er ikke rent licensfinansieret - navnligt ikke DR Byen). Kirken er også kun en udgift, og deres indtægt udgøres heller ikke af kirkeskatten alene. Skyldes prioriteringerne, at liberale er mere troende eller ser mere DR - eller, at de i mindre grad er syge? Det er yderst tvivlsomt, men den dalende kvalitet indenfor den offentlige sektor har formentlig en god del af ansvaret. Ironien består vel i, at nedskæringer aldrig kan gøre andet end at forringe kvaliteten, så en omprioritering ville være bedre - og komme alle til gode.

Skær det overflødige væk først; så kan vi diskutere statens størrelse bagefter!