mind addiction

A-mennesker er dovne om natten

Man kan undre sig over, at idéen ikke er udført tidligere (selvom den allerede er gammel), men nu er den her igen - idéen bag B-samfundet altså. Hvis der stadig er nogen, der til trods for massive radio- og tv-optrædener, ikke er klar over, hvad konceptet er, så er det i korte træk en forening, der vil ændre - og som minimum sætte fokus - på den forskelsbehandling, der eksisterer i samfundet, men som kun synes at være tydelig for de, der føler sig forudrettede. En pendant til indvandrerdebatten (uden på nogen måde at sætte lighedstegn imellem konsekvenserne), hvor folk med lettere ekstreme holdninger, der plejer at se sig selv som retfærdige, oplever selv at blive nedprioriteret eller at nedprioritere.

Foreningen virker i mine øjne rigtig fornuftig. Der er nemlig på ingen måde en opfordring til, at man i det aktuelle samfund vælger at møde et par timer senere, fordi man har det bedst hermed. Derimod er der et ønske om en forandring, men en vilje til og bevisthed om, at forandring ikke udspringer "selvtægt". B-samfundet har endvidere fornuftige argumenter, der ikke kan modargumenteres med andet end det sædvanlige vrøvl om, at B-mennesker er dovne (det påstulat underkendes nemlig i mange sammenhænge og som resultat af egentlige, videnskabelige studier (læs Helse om A-mennesker og B-mennesker og Netdoktor om døgnrytmen)).

Jeg har altid fået indoktrineret af min mor, at det er rart at stå tidligt op for at nyde dagen og uden at diskutere, om det er sandt, så er det en kende irrelevant, hvis man alligevel skal på arbejde. En fleksibel struktur understøtter derimod også, at man kan stå tidligt op og nyde et par af døgnets timer, inden man skal møde.

Vores samfund er lige nu favoriseret imod en gruppe, der mener, at sådan skal det være, men der samtidig er en minoritet. Hvordan mon de ville have det, hvis det var omvendt, og vi andre ikke ville anerkende eksistensen af, at deres døgnrytme fungerede anderledes? Der er ingen tvivl om, at A-samfundet stammer tilbage fra landbrugstiden, hvor det var nødvendigt at være vågen i den tid, hvor der var lys. Det behov har vi ikke direkte mere, fordi teknologien har hjulpet os, men tingene er blevet ændret (som det i øvrigt er tilfældet med meget andet i samfundet - f.eks. Folkekirkens manifestation i Grundloven).

Mangfoldigheden kan gøre os alle til vindere. Vi sætter stadigt større krav om, at butikker har åbne på mange tidspunkter, og det er formentlig kun et spørgsmål om tid, hvor længe lukkeloven fortsat eksisterer. Gymnasielærere har i mange år prædiket, at elever ikke duer til noget før efter de første timer, selvom det unægteligt kan fortsætte uanset hvad, mødetidspunktet måtte ændres til. Hvis vi udnytter hinandens forskellighed, så skaber vi dog et samfund, der i langt højere grad er dynamisk, og det forbedrer både servicen og konkurrenceevnen på adskillige måder.

Endelig kan man kun undre sig over:

• at der ikke er morgenradio for B-mennesker
• at Kanal København ikke viser erotik før A-menneskene sover
• at A-mennesker behøver vækkeure for at stå tidligt op (man vågner jo naturligt, når man har fået den søvn, man har behov for)
• at A og B normalt bruges til prioriteringer, hvor B i sagens natur er andenrangs(!)

Hvordan ville det i øvrigt fungere med overarbejdsbetaling, hvis ens arbejdstider afhænger af ens døgnrytme? Skulle B-mennesker have tillæg kl. 8, hvor A-mennesker først kunne få det kl. 18?

Tilmeld dig B-samfundet - også som A-menneske. Foreningen går ikke ind for tyranni imod A-mennesker, men for en retfærdig ligevægt, der kan tilgodese os alle. Hvis det modsatte var tilfældet, så ville B-samfundet jo ikke være bedre end det eksisterende, selvom jeg personligt ville indfinde mig bedre under det.

Helt sort

Sort ved en begravelse symboliserer det triste og det kolde.
Sort ved svigermors begravelse betyder - modsat - glæde.
Sorte negere er en grov tiltale, men sorte penge er en god ting!

Korrekt titulering

Jeg er nu datalogistuderende (stud. scient. dat), Chief Solution Architect (min hyldest til Microsoft for ligegyldige titler), bestyrelsesformand, direktør og menneske (okay, det kan diskuteres). Hvis du ønsker at kontakte mig, så skal du huske alle titler, hvis du ønsker besvarelse.

Egentlig ville jeg blot skrive, at jeg nu har sat gang i selskabsoprettelse, så jeg, når Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke har problemer med registreringer, er ejer af 3 splinternye anpartsselskaber. SKAT har et krav om, at et selskab skal have enten en direktion eller en bestyrelse. Jeg tyr derfor straks til titelprostitution og vælger at variere det i de forskellige selskaber, selvom jeg ikke har det fjerneste ønske om at anvende disse i praksis, idet jeg har en idiosynkrasi om personer, der driver egen virksomhed alene (Foera ApS er jeg nemlig den eneste i) og vil være direktør. Hvis man kun er en, så er man nemlig lige så meget fejedreng, som man er direktør. Nu erkender jeg dog også, at der ikke skal fejes meget i mit holdingselskab, selvom jeg nok rent økonomisk skal støvsuge kontoen.

Midlet eller målet

Jeg stødte på en interessant debat om sproglig udvikling på BLOGBOGSTAVER, der satte en masse tanker i gang. Der er mange spændende betragtninger, så jeg vil opfordre til, at indlægget læses i sin helhed. Nu hæftede jeg mig særligt ved, at man nævner uddannelsessystemet, og da jeg jo netop er midt i det, har jeg både kritik og erfaringer fra samme. Dagene, hvor alt materiale på universitetsniveau hovedsageligt var engelsksproget, er talte. Egentlig har jeg aldrig rigtig oplevet andet, så selvom jeg ikke kan foretage en direkte sammenligning, så kan jeg pege på flere ting, hvor systemet halter.

Bevarelsen (og bevarelse er også udvikling) af det danske sprog ligger mig en del på sinde. Omvendt ved jeg også, at det ville være langt lettere, hvis vi alle var enige om ét sprog. Den største sprogligew gevinst - og det primære formål - må siges at være forståelse, men omvendt er sprog (også det samme sprog) i mange tilfælde en direkte hæmsko for kommunikation i almindelighed. Kort sagt er sprog altså nøglen til at kommunikere, imens det ypperligste resultat overhovedet netop må være den gensidige forståelse.

På datalogisk institut i København bruges en blanding af dansk og engelsk. Det er der for så vidt ikke noget galt i, selvom dansk desværre bruges i en sådan udstrækning, at engelsksprogede elever alligevel ikke har umiddelbar adgang til al relevant studie-, undervisnings- og opgaveinformation. Eksempelvis ligger opgaveformuleringer på engelsk, men henviser konsekvent til danske dokumenter om afleveringsformat, -tidspunkter og lignende.

Tekniske termer fungerer bare bedst på originalsproget. Det er den eneste måde, hvor forvirringen er mindst, og hvor flest muligt ved, hvad der tales om (og det er at foretrække). Jeg tvivler på, at jeg kan gå ned i hr. og fru Danmarks computerbutik og bede om et nyt fastpladelager - en harddisk - uden, ekspedienten vil kigge underligt på mig. 'Whitespace' dækker over tegn, der ikke kan ses (f.eks. mellemrum, tabulering og linjeskift). Ordet giver ganske god mening, men på universitetet er det oversat til mellemrum. Det skaber netop problemer, fordi det i forvejen er et ord, men det blev løst ved at omdøbe mellemrum - altså det i forvejen danske - til blanktegn. Forvirringen er total.

Sproglig udvikling handler for mig også om at anerkende, at sproget er utilstrækkeligt i nogle sammenhænge, og at den gode kommunikation er højeste prioritet. Det vil naturligvis medføre en udvanding af sproget, men er det ikke bedre end at give køb på forståelsen?

Teknologien eller anvendelsen

Nu, hvor vi skriver 2007, kan det efterhånden tælles på en hånd, hvor mange internetbrugere, der ikke har hørt om blogs i en eller anden udstrækning. Jeg diskuterer jævnligt med andre omkring, hvad blogs har forandret, og ofte hører jeg påstulatet, at blogs bare er gammel vin på en ny flaske.

Om blogs bare er en ny markedsføring af noget eksisterende kan diskuteres, men grundlæggende drejer det sig om, hvilket perspektiv, man anligger. Teknologisk erkender jeg, at der ikke er meget at hente i blogs, men teknologien er i mine øjne både uinteressant og minimal i forhold til den indflydelse blogs har på vores udvikling og vores kommunikation. Anvendelsen af teknologien er altså vigtigere end teknologien selv. Det synes endvidere at dokumenteres i det faktum, at computere er et redskab og en del af en løsning, men aldrig selve løsningen. Derudover er ny teknologi særdeles uinteressant, hvis den ikke har en anvendelse.

Blogging har måske bragt formater som RSS og Atom, der dog kan anvendes langt bredere, og som vi unægteligt ville have mødt alligevel. Det er dog også kun teknologi, der understøtter den nye måde at kommunikere på - og på ingen måde en unik teknologi.

Det spændende ved blogging er altså kommunikationsformen og -paradigmet. Heller ikke her er blogs en enkeltstående succes, men det er et alternativ og supplement til mange andre ting, som kommunikationen bærer med sig.

For mig er blogs en idéel måde at støtte op omkring en ærlig kommunikation (og ikke bare simpel information). Uanset afsenderen skal man altid være kritisk, og både udtalte svagheder og styrker har et formål ved at blive kommunikeret ud, men det gælder også al anden tilgængelig information. Man skal derfor ikke forveksle blogging med, at det tjener et formål, hvis det anvendes i virksomhedsøjemed. Formatet og målgruppen er dog også kritisk, så direkte reklame skader i høj grad troværdigheden - heldigvis.