mind addiction

Computerworld har i dag bragt artiklen om chefjuristen for Danske Dagblades Forening, Holger Rosendahl, der sædvanen tro udtaler sig bagstræberisk om internettet, udviklingen og virkeligheden. Ifølge ham vil søgemaskinerne nemlig ikke komme til at vise nyhedsresuméer uden foregående aftale. Om han har ret vil tiden vise, men det er allerede nu klart, hvem den eneste taber vil være. Danske Dagblades Forening repræsenterer heldigvis ikke alle medier, ligesom de kun repræsenterer i forvejen traditionelle medier. Nye former for kommunikation og globaliseringen gør dem til en utrolig lille spiller på et kæmpe marked, og hvis de ikke giver præcis det, der efterspørges, så har de intet at leve for.

Jeg tror, at alle efterhånden kan se, at nyhedstjenester ikke kan blive bygget op omkring andres indhold. De nyheder, som man selv producerer, skal man jo selv have en form for kontrol over, fortæller han.

Danske newz.dk har eksisteret i 7 år uden problemer - alene med referencer til andres materiale, men på et plan, hvor ingen lider skade, selvom Danske Dagblades Forening tidligere har følt sig forurettede. Den historie i mente gør det lettere komisk, at Holger Rosendahl netop nævner; ”man må jo gerne skrive resuméer af andre nyheder”, når det er og var konceptet bag newz.dk. Udenlandske tjenester med navnligt Digg i førerposition demonstrerer også på bedst vis hvad, der er muligt, og hvem, der har misforstået noget. Jeg kan godt afsløre, at det hverken er newz.dk eller Digg.

I denne sammenhæng har der været forsøgt med automatiserede resuméer skrevet af computerprogrammer. Resultatet af den slags har altid været miserabelt, griner Holger Rosendal.

Google News lever - ganske upåagtet af Holger Rosendahls noget forældede verdensbillede - i bedste velgående. Han overser samtidig, at automatiske resuméer selvfølgelig ikke kan erstatte det egentlige indhold, hvorfor der ikke er nogen fare i at tillade det (og hvis 25 computerudvalgte ord kan erstatte artiklerne, så ligger problemet et helt andet sted). Det eneste miserable er altså den ubegrundede frygt for internettets virke.

Derimod er det den systematiske udnyttelse af andres nyheder, som ifølge Holger Rosendal er betænkeligt.

Ovenstående terminologi er stærkt kritisabel og understreger blot den irrationelle frygt. Der er på ingen måde tale om ’systematisk udnyttelse’, fordi man kontinurligt henviser til eksternt materiale. Det er i tråd med internettets grundlæggende principper, ligesom det på ingen måde skader materialets ophavsmand. Den valgte konnotation har alene til formål at lade uvidende mennesker dømme på et helt forkert grundlag. Der er ikke tale om, at nogen driver plat på andres arbejde. Der er derimod tale om, at der henvises til andres arbejde, idet det netop har en værdi, og det må være essensen i at publicere indhold - at få andre til at læse det og få deres respons herpå (uanset om det er kommentarer, annoncevisninger eller noget helt tredje).

Brugen af andres indhold skal altid foregå efter forudgående aftale. Men man må jo gerne skrive resuméer af andre nyheder. Det er dog ikke sandsynligt, at Google News er interesseret i manuelle resuméer, da dets forretningsmodel lægger op til en automatiseret brug af nyheder fra andre medier, forklarer Holger Rosendal.

Nu er jeg bestemt ikke modstander af, at der foreligger en forudgående aftale. Det gør det meget lettere for alle parter. Det er bare ikke nødvendigt, når materialet ikke misbruges, og det sikrer vores ophavsretslov heldigvis (§ 22). Medlemmerne af Danske Dagblades Forening bør ikke frygte besøgende, der henvises fra andre sider, men de bør frygte de interne strømninger, der vil forhindre den potentielle brugerskare i at finde materialet. Vi lever nemlig i en global verden. Hvis søgemaskinerne ikke finder noget dansk materiale, så hopper vi videre til det udenlandske. Heldigvis beskytter udviklingen os imod konservative tiltag, der ikke har nogen som helst gavn, men som alene er produktet af en skræmt ledelse, der har misforstået såvel muligheder som potentiale. Danske Dagblades Forening er de eneste, der taber på ikke at ville åbne op. Brugerne finder andet indhold, og søgemaskinerne finder andet indhold. Tilbage står Danske Dagblades Forening med indhold, som ingen har adgang til, men som de selv kontrollerer.

TV2 og Center for Fremtidsforskning tager fejl - helt fejl. Fremtidsforskeren, der med sine ytringer cementerer, at forskere ikke nødvendigvis skaber relevante, anvendelige eller korrekte slutninger, mener nemlig, at æ, ø og å i fremtiden vil blive erstattet med ae, oe og aa. Nu kan jeg ganske vist heller ikke spå om fremtiden, men der er såvel faktuelle som argumentationstekniske fejl.

Hvis vi prøver at kigge på de slutninger, der burde være logiske i forhold til artiklen, så synes visionen også at sigte forkert. Der er ingen tvivl om, at globalisering har noget at sige for vores sprogbrug og for den sproglige udvikling. Det giver bare ingen mening, at vi skulle tilpasse et lokalt sprog til globaliseringen. Der er alligevel ikke mange andre end danskere, der forstår dansk, og det vil formentlig ikke ændre sig, hvis bolle-å afskaffes.

Artiklen kan i sig selv kritiseres for flere ting. Først og fremmest er det tåbeligt og slet ikke læsevenligt at omskrive vores nationale bogstaver, når vi kan bruge dem - også selvom det rent retskrivningsmæssigt er tilladt. En overskrift er okay for at understrege pointen, men at forværre tekstens læsbarhed understreger blot tekstens manglende pointer. Når det rent holdsningsbetonede er kritiseret, så er der også faktuelle fejl. Dansk Bredbånd hedder ikke Dansk Bredbaand (deres logo viser måske dette, men juridisk såvel som informationer på webstedet siger noget andet). Deres internetadresse gør måske, men det har intet med deres navn at gøre. Mange virksomheder har domæner, der adskiller sig væsentligt fra deres navne uden større problemer. Dernæst nævner Christine Lind Ditlevsen, at den gamle opskrift er det eneste, der kan lade sig gøre på internettet, og det er også en løgn. Der findes gode standarder for tegnsæt, og mange tjenester og programmer skifter netop til UTF-8 som standard, idet man heri kan kombinere flere forskellige sprogs nationale tegn - helt uden nogle komplikationer. Den ændring er først begyndt i de senere år og med web 2.0-tjenester, så det vil utvivlsomt dominere også de næste mange år.

Afnationaliseringen vil sætte sine præg på sproget. Afnationaliseringen vil globalisere sproget, men jeg tvivler stærkt på, at vi afskaffer danske tegn, når det på ingen måde gør dansk mere forståeligt for andre. Om vi bruger bolle-å eller dobbelt a er jo bare en konvention; ikke en sproglig ændring af nogen nævneværdig karakter.

Nogle mennesker kender ikke deres begrænsninger. Det er synd, når de stiller op til idolkonkurrencer og bliver såret over ikke at gå videre, selvom det er den eneste rigtige slutning, og selvom kritik er yderst berettiget. At det er synd består i, at der ikke er nogle mennesker omkring dem, der kunne have reageret tidligere og været ærlige i stedet for evindeligt rygklapperi på en ryg, der ikke bør klappes.

Er man en god ven, hvis man ikke vil såre en kammerat, og derfor holder kæft? Er man ikke en langt værre ven, fordi man i virkeligheden udsætter kammeratens konfrontation med virkeligheden til et tidspunkt, hvor det bliver langt mere pinligt og akavet, og hvor det samtidig manifesteres, at man umuligt kunne mene den ros, man indledningsvist leverede? Det mener jeg uden tvivl. Rigtige venner hjælper folk med at finde deres hylde - ens talent. Det er nemlig uomtvisteligt faktum, at alle har mindst et. Det rette spørgsmål er bare hvilket, og jo før man finder ud af det, desto bedre.

Remee, Infernal og Bossy Bo har alle realiseret nogle drømme indenfor hvert deres område. Det er indiskutabelt. Når man som Dan Andersen så opsøger dem, og de svarer med den kritik, man som udgangspunkt må forsøges at opsøge, så virker det tåbeligt at kalde det for arrogant. Tværtimod bør man lytte til kritikken, finde ting, man kan forbedre, og ellers finde på noget andet at lave. Selvfølgelig skal man ikke lade sig gå på at kritik, men man skal lytte til den. Pointerne vil nemlig med al sandsynlighed blive leveret af andre siden, og så er det godt at være forberedt.

Dan Andersens "megahit" var yderst tvivlsomt. Det er der for mig ikke nogen særlig stor overraskelse i. Han er kendt for et show, der netop skaber en distance til musikken og bruger det tvivlsomme - rent musikalsk - talent til at skabe humor. Når han alligevel vælger at (forsøge at) udgive en cd, så spørger man retmæssigt sig selv, om man griner af eller med manden. Hvis det komiske i den dårlige komposition og den endnu værre sangstemme slet ikke er det sjove, så ler man jo netop af hans manglende talent - alene på hans bekostning. Personligt har jeg aldrig ment, at det var særlig morsomt, men jeg har altid forventet, at netop førnævnte var de faktorer, der burde gøre det sjovt.

Udsendelsen om det håbefylde menneske (Fra skidt til hit) er dog meget underholdende, fordi den på en og samme gang repræsenterer flere stereotyper. Det er i forhold til talentkonkurrencerne en lidt alternativ strategi, men de grundlæggende præmisser har en slående lighed. Ingredienserne er et begrænset talent, der langt overskygges af egen naive tiltro herpå. Programmet genudsendes lørdag d. 9. februar kl. 00.25 på Zulu!